Firmapension: Regler og satser 2026 – hvad skal arbejdsgiver betale?

Det korte svar er: kun hvis det er aftalt. Dansk lovgivning stiller ikke krav om, at private arbejdsgivere indbetaler til en pensionsordning ud over ATP. Pligten opstår i tre situationer:

• Overenskomst: Er virksomheden medlem af en arbejdsgiverorganisation eller har tiltrådt en overenskomst, er pensionsbidraget fastlagt i overenskomsten – typisk 12–15 % med præcis fordeling mellem arbejdsgiver og medarbejder. Ofte er også selskabet bestemt (en arbejdsmarkedspension).
• Ansættelseskontrakt eller personalepolitik: Har I lovet pension i kontrakten, jobopslaget eller personalehåndbogen, er det en del af lønnen. Det gælder også, hvis en fast praksis har skabt en berettiget forventning.
• Kutyme i branchen: I sjældne tilfælde kan en fast branchekutyme forpligte, men det er undtagelsen.

Selvom der ikke findes en lovbestemt sats, er markedet ret ensartet. Følgende niveauer er typiske i 2026:

Den mest udbredte model er en 2/3–1/3-fordeling, hvor arbejdsgiveren betaler den største del. En del virksomheder vælger dog en ren arbejdsgiverfinansieret ordning på 10–12 % uden egenbetaling, fordi det er enklere at kommunikere og opleves som en reel lønforhøjelse.

Uanset modellen bør bidraget beregnes af den pensionsgivende løn – typisk grundløn plus faste tillæg. Om bonus, provision og overarbejde tæller med, skal fremgå tydeligt af aftalen.

En medarbejder med en månedsløn på 45.000 kr. og en ordning på 10 % arbejdsgiverbidrag og 5 % egetbidrag:

For virksomheden er omkostningen de 54.000 kr. om året plus eventuelle administrationsgebyrer – hele beløbet er fradragsberettiget. For medarbejderen koster de 5 % egetbidrag reelt kun ca. 1.300–1.500 kr. netto om måneden efter skat, fordi indbetalingen sker før skat.

• Bortseelsesret: Arbejdsgiverens indbetaling og medarbejderens eget bidrag via løntræk indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Der trækkes kun 8 % arbejdsmarkedsbidrag.
• Livrente: Intet loft for indbetaling via arbejdsgiver. Derfor placeres bidrag ud over ratepensionsloftet typisk her.
• Ratepension: Fradragsloft på 68.700 kr. i 2026 (samlet for arbejdsgiver- og private indbetalinger). Indbetaler arbejdsgiver mere, overføres det overskydende automatisk til livrente i de fleste ordninger.
• Aldersopsparing: Lavt årligt loft (under 10.000 kr. for medarbejdere med mere end 7 år til folkepensionsalderen), højere loft de sidste år før pension. Udbetales skattefrit.
• Forsikringer: Præmier til tab af erhvervsevne og dødsfaldsdækning er omfattet af bortseelsesretten. Præmier til kritisk sygdom og sundhedsforsikring beskattes som personalegode hos medarbejderen.
• Virksomheden: Fuld fradragsret for alle indbetalinger som lønomkostning i det år, de indbetales.

Er virksomheden ikke dækket af en overenskomst, har I fuld frihed til at designe ordningen: bidragets størrelse, fordeling, hvilke medarbejdere der er omfattet, og hvilket selskab I bruger. Den frihed følges af tre forpligtelser:

1. 1Skriftlighed: Pension er en væsentlig ansættelsesvilkår og skal stå i ansættelsesbeviset (ansættelsesbevisloven).
2. 2Ligebehandling: Forskelle mellem medarbejdergrupper (fx funktionærer og timelønnede, eller ledelse og øvrige) skal være sagligt begrundede og må ikke være udtryk for forskelsbehandling på fx køn, alder eller deltid.
3. 3Varsling ved ændringer: Nedsættelse af bidraget er en lønnedgang og skal varsles med medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel.

Netop virksomheder uden overenskomst har størst gevinst ved at sammenligne selskaber grundigt, fordi de ikke er bundet til et bestemt selskab. Se hvordan I vælger pensionsselskab eller brug Insurtegs gratis match.

• Nyansatte: Mange ordninger har ingen karens; andre starter pension efter 3–9 måneders ansættelse. Karens sparer lidt, men gør jer mindre attraktive over for kandidater med pension hos den nuværende arbejdsgiver.
• Elever og lærlinge: Følger normalt overenskomstens regler; pensionsbidrag starter ofte ved 18 eller 20 år.
• Deltidsansatte: Har ret til samme procentvise bidrag som fuldtidsansatte (deltidsloven).
• Direktører og ejerledere: Er ofte ikke omfattet af overenskomst og kan have individuelle aftaler med højere bidrag – se pension for selvstændige og ejerledere.
• Medarbejdere over pensionsalderen: Kan fortsat få indbetalt pension; mange vælger at få bidraget udbetalt som løn i stedet.