Arbejdsmarkedspension vs. firmapension: Hvad er forskellen for virksomheden?

En arbejdsmarkedspension er en pensionsordning, der er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter i en kollektiv overenskomst. Er virksomheden dækket af overenskomsten – enten via medlemskab af en arbejdsgiverorganisation eller en tiltrædelsesoverenskomst – er den forpligtet til at indbetale det aftalte bidrag for de medarbejdere, overenskomsten dækker.

Overenskomsten fastlægger typisk både bidragets størrelse (fx 8 % fra arbejdsgiver og 4 % fra medarbejder) og hvilket selskab pengene skal indbetales til. De store arbejdsmarkedspensionsselskaber er ejet af parterne selv og drives uden overskud til aktionærer: PensionDanmark, Industriens Pension, PKA, PenSam, Sampension, AkademikerPension, Lærernes Pension og P+.

Arbejdsmarkedspensioner er som regel obligatoriske og kollektive: alle omfattede medarbejdere er med på samme vilkår, forsikringerne er standardiserede, og der stilles ikke helbredskrav. Til gengæld er valgmulighederne for både virksomhed og medarbejder begrænsede.

En firmapension er virksomhedens egen aftale med et pensionsselskab – typisk et kommercielt selskab som PFA, Velliv, Danica Pension, AP Pension eller Nordea Pension. Virksomheden bestemmer selv bidrag, forsikringsdækninger, sundhedsordning og investeringsudvalg og kan skifte selskab, hvis vilkårene ikke længere er konkurrencedygtige.

Firmapensionen bruges af virksomheder uden overenskomst og af overenskomstdækkede virksomheder til de medarbejdergrupper, overenskomsten ikke dækker – typisk funktionærer, specialister og ledelse. Læs den fulde gennemgang i Firmapension: den komplette guide.

• Ingen overenskomst: I vælger frit. Det gælder en stor del af de danske virksomheder inden for IT, rådgivning, handel og service.
• Overenskomst med frit selskabsvalg: Nogle overenskomster fastlægger kun bidraget og lader virksomheden vælge selskab, ofte under betingelse af, at ordningen indeholder bestemte minimumsdækninger.
• Overenskomst med mulighed for firmapension: Visse overenskomster tillader, at virksomheden i stedet for den anviste ordning har en firmapension, hvis den samlet set er mindst lige så god. Det kræver ofte en godkendelse eller dokumentation.
• Overenskomst med fast selskab: Her er valget låst for de omfattede medarbejdere. Virksomheden kan dog stadig oprette en firmapension for ikke-omfattede grupper.

En produktionsvirksomhed med 80 medarbejdere har fx 50 timelønnede under Industriens Overenskomst med pension i Industriens Pension og 30 funktionærer i en firmapension hos et kommercielt selskab. Det er helt almindeligt og fuldt lovligt, så længe forskellen følger overenskomstens afgrænsning og ikke fx køn eller alder.

Det vigtige er at sikre, at de to ordninger opleves som rimelige i forhold til hinanden, og at HR har styr på, hvilke medarbejdere der hører til hvor – især ved stillingsskift fra timeløn til funktionærstatus.

Begrebet obligatorisk pensionsordning dukker ofte op i søgninger, men det handler om noget andet. Det er en lovbestemt ordning, hvor staten indbetaler et pensionsbidrag til ATP for personer på overførselsindkomster som dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension. Den har ingen betydning for virksomhedens pensionsordning.

Den eneste obligatoriske pension, virksomheder betaler, er ATP Livslang Pension – et fast beløb pr. medarbejder, som indberettes via lønsystemet. Læs mere i regler og satser for firmapension.